I Danmark er vi utroligt glade for at cykle, og det gælder mange forskellige former for cykling.
Der er rigtig mange danskere, som bruger en cykel som deres primære transportmiddel i hverdagen for at komme frem og tilbage fra arbejde og skole, og antallet er kun stigende. De danske byer er endvidere indrettet på måder, så cyklister i den grad bliver tilgodeset, med rigtig mange cykelstier, som løber på tværs igennem byerne.
Det er dog ikke kun hverdagscyklerne, som danskerne er glade for at hoppe op på, da cykling også er en meget populær fritidsaktivitet. Der er rigtig mange, som enten cykler på racercykler eller mountainbikes i deres fritid enten som hobby eller blot for at få noget motion. Derfor vil vi i denne artikel fokusere på, landevejscykling som motionsform samt hvordan du kan komme godt i gang med at cykle.
De danske landeveje er perfekt cykelterræn
Der er sikkert mange, som sidder og tænker, at Danmark er et fladt land, og det derfor ikke kan være så udforende at cykle, som det er at cykle i Sydeuropa, hvor de har bjerge og stejle stigninger. Det er dog ikke sandheden, da Danmark i den grad også har nogle udfordrende terræner.
Danmark er for det første et land, hvor vejret aldrig er til at forudse. Det vil sige, at det ofte blæser og det er noget, som kan gøre enhver cykeltur til en udfordring. Søger man derfor nogle cykelture, hvor man får pulsen op og hvor man bliver udfordret på konditionen, så skal man ikke undervurdere de danske landeveje. Man der endvidere rigtig mange professionelle cykelryttere fra Danmark, som er specialister i at køre stærkt i svære vindforhold, hvilket unægtelig er et resultat af, at de kommer fra et land, hvor vind og vejr sjældent er til cykelistenernes fordel.
Racercykling er for alle
Hvis du har lyst til at gøre cykling til en hobby eller blot cykle for at få noget god motion, så er det rigtig gode muligheder for at komme i gang. Det er i Danmark ikke svært at komme ud og cykle, da man har rigtig god adgang til nogle gode landeveje, uanset hvor man bor, og her kan man sagtens cykle nogle lange ture alene.
Ofte kan det dog være en større fornøjelse at cykle sammen med andre i en cykelklub eller blot sammen med nogle venner. Derfor vil det være en god ide at undersøge dit nærområde for andre, som måske allerede cykler i forvejen, eller om der er nogle kammerater, som er friske på at begynde at cykle. I direkte modvind bliver man glad for, at man ikke er på egen hånd, da man på skift kan søge læ bag hinanden.
Kom i gang med det rigtige udstyr
Det kræver ikke særlig meget forskelligt udstyr for at komme i gang med at cykle på de danske landeveje. Alt man behøver er en god racercykel samt noget cykeltøj og en cykelhjelm, som naturligvis altid skal sidde på hovedet, når man cykler. For at finde den rigtige racercykel skal du vurdere hvor mange penge, du vil bruge på det, da de findes i alle prisklasser. Som en begyndercykel vil det være en god ide at finde en cykel, som ikke koster alverden, da du naturligvis skal se om cykling er noget for dig. Du kan finde et stort sortiment af racercykler her.
Derudover skal du naturligvis have noget tøj, og her er det vigtigt, at du vælger noget cykeltøj, som sidder stramt uden at det bliver ubehageligt. Dette er på grund af air dynamik, og du opnår de hurtigste hastigheder med stramt cykeltøj. Derudover skal du bruge nogle cykelsko, som kan klikke ind i pedalerne samt en cykelhjelm. Det er alt hvad du behøver for at komme i gang med at cykle på de danske landeveje!