Forny din træning med padel-tennis

af | 9. maj 2023

Trænger du til variation i din træning, eller har du bare lyst til at prøve noget nyt, synes vi du skal prøve padel tennis.

Padel-tennis er en af de hurtigst voksende sportsgrene i Danmark, og med god grund. Rigtig mange bliver hurtigt bidt af sporten, da stort set alle kan være med og der er både underholdning, spænding og træning indblandet.

Hvor kan man spille padel-tennis?

Efterhånden kan man spille padel-tennis i alle større byer, men der kommer også flere og flere padel-tennisbaner i mindre lokalsamfund, på skoler og lignende. Padel-tennis spilles oftest indendørs, og er derfor en helårssport. Mange steder er det i selvstændige padel-tenniscentre, der har bygget nyt eller er flyttet ind i eksisterende haller. Derfor finder du ikke nødvendigvis banerne i den lokale idrætsklub, men nogle steder er det de eksisterende idrætsforeninger der står bag.

Selv om de fleste baner er indendørs, er der også en del udendørsbaner. De er ofte overdækkede, så man kan spille på dem i store dele af året, ja i princippet hele året hvis man ikke lader sig forhindre af kulden.

Hvad kræver det at komme i gang?

Egentlig kræver det ikke andet end lidt sportstøj fra skabet og et par løbesko eller lignende. Der spilles 2 mod 2, så er i 4 stykker der vil prøve det af, er det bare at kontakte det nærmeste padelcenter, og booke en bane. Er I kun to eller bare dig selv, skal det ikke holde dig tilbage. De fleste padelcentre har ”makker børser” og lignende hvor man let kan finde nogle at spille med og mod. Udstyr som padel sko og bat låner du i padelcenteret de første par gange du spille.

Udstyr

Når du så formentlig er blevet bidt af sporten, er det tid til at kigge lidt mere på padel tennis udstyr. Selv om du kan låne dig til bat og bolde, er det en fordel at have sit eget udstyr. Der findes flere forskellige typer bat, der passer til forskellige typer spillere. Generelt er der 3 hovedtyper, så det er ikke et uoverskueligt projekt at købe padelbat. Til gengæld kan du være uheldig at få en overbelastning, eller bare ikke få nok ud af dit spil, hvis du spiller med et bat der ikke passer til din spillertype.

Padel bolde kan du med fordel også investere i. De koster ikke en formue, så her kan de fleste også være med. Grunden til det er en fordel med sine egne bolde, er at padelbolde mister lidt af lufttrykket over tid, og jo mere der spilles med dem, det gør at boldens ”bounce” ændrer sig. Har du dine egne bolde bliver der kun slidt på dem når du spiller med dem, så de holder længere og du lærer dine egne boldes ”bounce” at kende, og kan i god tid fornemme når de er ved at være klar til udskiftning.